Abonnements betingelser

  1. EXO 70 maskinen lejes i en gruppeaftale, hvoraf den enkelte lejer er en del.
  2. Maskinen kan, af den enkelte lejer, anvendes det lejede antal brugsdage pr. år. Aftalte antal dage fremgår af lejeaftalen.
  3. Ønsker lejeren i en lejeperiode at bruge maskinen flere dage end det aftalte, skal legeaftalen opjusteres til det ønskede antal dage og prisdifferencen indbetales til RYTMAN, før maskinen kan udleveres til brug, udover det første aftalte antal dage. Fremover vil lejen for de flere lejedage forfalde til betaling som lejekontraktens oprindelige forlængelsesdato.
  4. Maskinen bookes af lejer hos administratoren. 
  5. Maskinen hentes på brugsdagen i aftale med din lokale administrator.
  6. Maskinen afleveres efter brug, rengjort og samlet til din lokale administrator.
  7. Under brug må maskinen kun anvendes ifølge brugsvejledningen og med respekt for EXO 70 maskinens risikovurdering. 
  8. RYTMAN er ikke ansvarlig for hverken tab direkte eller indirekte ved anvendelse af EXO 70 honningpressen. Alle typer skader/tab på personer, ting eller den pressede honning m.m., forvoldt under brug/opbevaring af EXO 70 maskinen hæfter den lejer, der har ansvaret for maskinen, når skaden sker.
  9. Maskinen må kun anvendes til presning af honning fra lejers egne bi-familier. Hvis dette ikke overholdes forholder Rytman sig retten til, med øjeblikkelig virkning, at opsige lejers abonnement, uden refusion af forudbetalt leje.
  10. Maskinen må kun anvendes/opbevares på den adresse, du ved bestilling har oplyst til Rytman, da dette er påkrævet for at opretholde forsikringsdækning for tyveri og brand.
  11. Når en lejer har maskinen, skal den enten være overvåget, fx ved brug, eller lejer skal have den forsvarligt låst inde (krav for at brand- og tyveriforsikringen kan aktiveres ved uheld).
  12. Maskinen er, i lejemålet, dækket af brand- og tyveriforsikring. Lejer er forpligtet til selv at tegne andre tillægsforsikringer, som personskadedækning, vandskade m.m.
  13. Lejeaftalen kan opsiges af lejer til udgangen af igangværende lejeperiode. Opsigelsen skal ske med 30 dages varsel før lejeperiodens udløb 31. december. Ikke opsagte aftaler forlænges automatisk 1. januar for det kommende kalenderår. 
  14. Hvis antallet af lejedage i en gruppe falder til under de påkrævede 30 pressedage, kan RYTMAN opsige de resterende lejere i gruppen. Ved en sådan opsigelse fra RYTMAN tilbagebetaler RYTMAN indbetalinger fra gruppens medlemmer.
  15. RYTMAN, kan med øjeblikkelig virkning opsige en lejeaftale, hvor betaling for den kommende lejeperiode ikke indbetales indenfor 14 dage efter den nye lejeperiodes begyndelse.
  16. Rytman kan med øjeblikkelig virkning opsige enhver lejer der misbruger maskinen eller ikke overholder lejebetingelserne, brugsvejledningen og risikovurderingen for EXO 70 maskinen!
  17. Enhver opsigelse med øjeblikkelig virkning af lejemål, beretter ikke lejer til refusion af forudbetalt leje.
  18. Lejeren bærer selv det fulde ansvar, når denne lader andre hjælpe med brugen af maskinen.
  19. RYTMAN er i hele lejeperioden ejer af EXO 70 maskinen og har ejendomsretten. Maskinen må ikke pantsættes eller stilles som sikkerhed i nogen forbindelse.
  20. Ved indgåelse af lejeaftalen har lejer 14 dages fortrydelsesret fra registrering/betaling af leje på RYTMANs hjemmeside.
  21. Første betaling (et års leje) dækker indeværende kalenderår frem til 31. december. Fornyelsen af lejeaftalen sker automatisk pr. 1. januar og årslejen opkræves første bankdag i det nye år.
  22. Rytman opbevarer lejers personlige data i hele lejeperioden og efterfølgende iht. dansk regnskabslovgivning.
  23. Al personlig data opbevares efter databeskyttelseslovens betingelser.